Igangsætteren er næsten altid noget i bevægelse: De nære omgivelser, et menneske jeg møder, en lyd, et barn jeg ser eller blæsten i træerne. Hvordan kan jeg behandle det, hvad kan der komme ud af det?
Mit værktøj væven er meget stringent. Den er født til striber og tern. Alligevel, eller måske derfor, optager det mig meget at få dette regelrette værktøj til at konstruere flader, der består af uregelmæssige eller tilsyneladende uorganiserede enkeltdele, som først på afstand samler sig til et hele.
Heldigvis kan trådene være meget forskellige. De kan farves i alverdens farver og laves af alverdens materialer, og dem vælger jeg i forhold til funktion. Hvordan ser de ud, blanke, matte, reflekterende, grove, glatte, flade, tykke, uregelmæssige eller måske gennemsigtige? Og hvad kan de? Kan de holde til væven træk, trække sig sammen på rette måde, føje sig, skifte form, afgive duft eller lyd, modtage farve, forsvinde i vask, filte, fremkalde gåsehud ved berøring, osv. osv.?
Det er en stor inspiration for mig, at arbejde samen med andre fagområder, at mulighederne er så mange og at mit værktøj så begrænsende.