Karen Nyholms værker repræsenterer et brud med den gængse opfattelse af skulpturel glas. Hun undersøger nye former for design og motiv, og leger med klassiske mønstre og figurer, kombineret med mexicansk ikonografi og postmoderne lowbrow, sat ind i og forenet med nutidig form og komposition.
Kranier, pistoler, anatomiske hjerter, der ofte sammensat med organiske elementer som græs, blomster, skyer og insekter skildret i det skrøbelige (evige) hårde glas danner rammen om en fortælling om livets skrøbelighed, skønhed, det spirende liv, flygtigheden og forfængeligheden, et uundgåeligt forfaldet, hvor Livet og Døden er et vilkår.