Udstilling

On the Road – processens væsen (aflyst)

25 medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere, Region Midtjylland tager publikum med ind i det inderste maskinrum med udstillingen On the Road - Processens væsen. Udstillingen sætter fokus på arbejdsprocessen, og hvad den kan indeholde af intuition, frustration, passion, opdagelse og tanker på vejen til værket. Denne proces er ofte kun synlig for den udøvende kunsthåndværker og designer og formidles sjældent til publikum.

Tina Astrup fokuserer på sanselighed, den rå skønhed og balancen mellem træets egne egenskaber og den kunstneriske bearbejdning, hun tilfører materialet.

Oplev varierede og mangfoldige bud på, hvad det vil sige, når kunsthåndværkerne og designerne er i proces. Bænkebiderens evne til at rulle sig sammen bliver studeret og omsat til en keramisk form med læder, hørtrådens bevægelse i væven forvandles langsomt  til transparente kropsobjekter. Kaffegrums slår revner og afsætter spor i ler, som et levn fra samtalen over kaffetåren, og den genkendelige vejplante rejnfan folder sig ud i gule nuancer på tekstiler. Rå træformationer med glatte, lyse sider skifter plads og tager opstilling, og åndehuller opstår.

Hver af de forskellige procesfortællinger præsenteres indenfor en cirkel og markerer på forskellig vis udstillernes parafraser over værkernes tilblivelsesproces.

 

Udstillere: 
Gitte Bodil Jensen
Tina Astrup
Julie Bach
Helene Vonsild
Helle Bovbjerg & Lotte Kjær
Jytte Rasmussen & Jette Bækgaard
Sanne Bidstrup
Karina Præstegaard & Sanne Lund Jensen
Trine Bach Jacobsen
Lene Thomasen
Christine Urfe Bendt
Merete Erbou Laurent
Birgit Daa Birkkjær
Marianne Steenholdt Bork
Inger Bruhn
Mona Kjærgaard
Jette Nørregaard
Anita Taarsted
Kirsten Schou-Jørgensen
Susanne Moeskjær
Kirsten Holm Nielsen & Lisbeth Bachman

 

Udstillingen vandrer fra Holstebro til Aarhus.

 

UDSTILLING 1. del

Holstebro 28. feb. – 8. mar. 2020

Huset for Kunst og Design

Nørrebrogade 1

7500 Holstebro

Fernisering 28-02-2020 fra kl. 17 til 19

28-02-2020 – 08-03-2020. Åben kl. 13-17. Udstillere vil være til stede.

 

SEMINAR HOLSTEBRO

Dato: d. 1. marts kl. 13.00-17.00

Adresse: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Talere: Julie Bach, Tekstilkunstner og Designer / Ulrik Skeel, Odin Teatret / Jette Geil, Billedkunstner.

Moderator: Sarah Jarsbo

 

 

UDSTILLING 2. del

Aarhus 13. – 25. mar. 2020

Rå Hal – Godsbanen indgang 3C

Skovgaardsgade 3

8000 Aarhus C

Fernisering 13-03-2020 fra kl. 16 til 18

13-03-2020 – 25-03-2020. Åben kl. 13-17. Udstillere vil være til stede.

 

SEMINAR AARHUS

Dato: d. 15. marts kl. 13.00-17.00

Adresse: Folkestedet, Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C

Talere: Marianne Steenholdt Bork, Kunsthåndværker / Søren Taaning, Co-Founder, Skovsnogen /

Søren Bengtsen, Filosof

Moderator: Sarah Jarsbo

 

 

Udstillingen er støttet af Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget og Beckett fonden.