Design talk

Foredrag om smykkeprojektet: Medaljer til hverdagens helte fra Danmark til Indien og USA!

Inger Margrethe Larsen vil fortælle om sit kunstprojekt, der tager udgangspunkt i medaljen, der er en af mange typer brocher. Karina Noyons udfordrer  selv den konventionelle opfattelse af, hvad en broche er i sit “ongoing” broche- projekt Urban Brooch.

Hvornår:
Torsdag den 21. november 2019 kl.17.30-18.30

Hvor:
Karina Noyons’ værksted og butik, Enghavevej 70, 1674 Kbh V.

Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Billetto: https://billetto.dk/e/medaljekunst-foredrag-billetter-391092

Der serveres en forfriskning under foredraget. Udstillingen Concept Hangout for Jewellery kan samtidig ses på værkstedet – en udstilling som Karina Noyons og smykkekunstner Camilla Prasch står bag. 

Om Inger Margrethe Larsen
Tidligere uddannet smykkekunstner fra Royal College of Art i London med en Masters Degree. Inger Margrethe Larsen arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design og har deltaget i flere udstillinger i ind- og udland. Kendetegnende for hendes værker er hendes nysgerrighed for at udforske nye materialer og konstant lade sig udfordre til nye udtryksmuligheder. Hendes seneste kunst har været fokuseret på smykker i stor skala til vægudsmykning eller bærbare skulpturer. Derudover har hun arbejdet med sociale kunstaktiviteter, hvor dialogen med folk blev en ny måde at udtrykke sig på med temaer som ”Taknemmelighed” og “Medaljer til hverdagens helte”.