Event

Danske Kunsthåndværkere & Designere deltager i WCC generalforsamling

Danske Kunsthåndværkere & Designere tager til Lissabon for at deltage i WCC Europas generalforsamling. Her skal vi bl.a. tale fremtidens kunsthåndværk, uddannelse og hvordan vi viderefører håndværksfærdigheder til kommende generationer. I inviteres med online på konferencen ‘CRAFTING THE FUTURE’ den 29. juni. 2022

'Crafting the Future' er en del af programmet på WCC Europas generalforsamling

Forperson Hanne B. Sønnichsen og Christina Bizzarro deltager ved dette års WCC Europa generalforsamling i Lissabon 27.-29. juni.

DKoD er sammen med Bettina Kromann fra ACAB Danmarks repræsentanter i det verdensomspændende netværk WCC, World Crafts Council, der skal styrke, skabe respekt og forståelse for kunsthåndværk verden rundt.

Ved dette års generalforsamling er fokus på fremtidens kunsthåndværk og uddannelse, og hvordan vi viderefører håndværksfærdigheder til kommende generationer. I inviteres derfor til at deltage online på konferencen ”Crafting the Future”, som er en del af programmet den 29. juni 2022.

Konferencen ønsker at skabe et fælles rum, hvor man kan lytte til relevante input vedrørende uddannelse, livslang læring, træning og andre aspekter relateret til overførsel af viden og færdigheder til yngre generationer, bæredygtighedsaspekterne af processerne og akkrediteringssystemerne i forskellige europæiske lande. Hvert af de emner vil blive behandlet af eksperter fra hele Europa.

 

Tilmeld dig her for at deltage i konferencen via zoom

Læs mere om konferencen her

DkoDs medlemskab i WCC er finansieret af Kulturministeriet.