Udstilling

Chroma

Iben Høj, Karen Pontoppidan, Karin Carlander og Lea Mi Engholm udstiller i Kerteminde fra 5. september - 1. oktober 2017. Fælles for deres virke er en optagethed af materialets muligheder med fokus på processen, hvor arbejdsgangen tager den tid, den tager.

Lea Mi Engholm deltog på Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2015 med værker Twisted #2, som ses her på billedet. Fotograf Dorte Krogh.

Ofte er de færdige værker et visuelt udtryk for en fysisk arbejdsproces, hvor processen dyrkes, forfines og gentages, så der opstår strukturer og detaljer, som fortæller en historie om materialet.
På trods af forskellige fagområder har de skabt en udstilling, hvor materialernes forskellighed supplerer hinanden, skaber kontraster og vækker beskuerens nysgerrighed. Udstillingen Chroma er et udtryk for en fælles kærlighed til materialet, hvor de 4 kunsthåndværkere udfordrer processer og produktionsmetoder.

Karen Pontoppidan ved arbejdsbordet.

Skønt vi spænder vidt geografisk og aldersmæssigt, er vi fælles om det at mestre et håndværk og at kende sit materiale. Det er grundstenen i vores individuelle formsprog.


Udstillingen viser flere typer kunsthåndværk.

“For os har det været inspirerende at dele viden og erfaringer på tværs af specifikke faglige kompetencer.”
Fortæller Iben Høj på vegne af gruppen.

Med udstillingen sætter de fokus på håndværket som byggestenen for den kunstneriske frihed.

Iben Høj deltog på Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2015 med værket Web, not Waste. Fotograf Dorte Krogh

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Toldboden Strandgade 3 5300 Kerteminde.

5. september – 1. oktober 2017. Tirsdag – søndag 12-16
Fernisering 5. september 2017 kl. 17.00

Læs mere om udstillingen

Se medlemsprofiler:
Iben Høj

Lea Mi Engholm

Kilde: pressemeddelelse