Udstilling / Priser / Viden

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021 er åben

Velkommen til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021.
Fredag d. 4. juni åbnede udstillingen med taler, højt humør og uddeling af Biennalenprisen på 100.000 kr.

Hanne Brøbech Sønnichsen, Væver og forperson for Danske Kunsthåndværkere & Designere holder åbningstale

Fredag d. 4. juni åbnede Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021 & Biennaleprisen blive uddelt

Det var en oplagt talerrække der sørgede for at folde temaet for Biennalen 2021 ud, fortælle om samarbejdet mellem Museum Kolding, Kongernes Samling Koldinghus og Danske Kunsthåndværkere & Designere.

Alle fremmødte og de der så med live hjemmefra blev budt velkommen af Thomas Thulstrup, Museumsdirektør på Kongernes Samling og af Rune Lundberg, Museumsdirektør på Museum Kolding.

Derefter var der taler Hanne Brøbech Sønnichsen, Væver og forperson for Danske Kunsthåndværkere & Designere og  af Anni Nørskov Mørch, Kurator og medlem af Biennalejuryen.

Bienneleprisen 2021

Til at overrække Biennaleprisen 2021 var Maria Sparre-Petersen, Glasformgiver og studielektor på Det

Kongelige Akademi. Jane Sandberg, Museumsdirektør Enigma og Mads Quistgaard, Designdirektør Urgent Agency.

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021 bugner af gode projekter og priskomiteen blev sat på lidt af en prøve i udvælgelsen. Efter en dag med grundige overvejelser stod det dog klart hvilke tre projekter der skulle nomineres, og det var en enig priskomité, som valgte at tildele Biennaleprisen. De tre nominerede projekter var ‘Tråd til Tiden’ af Dorte Østergaard, ‘ MAKING THE MOST OF IT af Helen Clara Hemsley og “JEG TAGER DET HELE MED”! af Helle Vibeke Jensen.

Hun tog det hele med

Helle Vibeke Jensen tog sejren og prisen på 100.000 kr., med sit projekt “”JEG TAGER DET HELE MED”!. Prisen er doneret af Grosserer L. F. Foghts Fond.

Priskomiteen begrunder:

Værkets titel ”JEG TAGER DET HELE MED!” sætter scenen og giver en klar karakteristik af en tid, hvor intet er, som det plejer. Helle Vibeke Jensen laver en ny spillebane og giver os et nyt sprog i form af et alfabet. Værket afspejler sit tilblivelsesøjeblik ved også at inddrage kulturministerens udtalelser om sport og kunst, og skaber et afsæt for den kunstneriske refleksion med både alvor og humor og er på en gang legende, nysgerrigt, eksperimenterende og konceptuelt. Vi bliver som beskuere inviteret indenfor, får lyst til at interagere og undersøge værkets mange forskellige facetter, om det er er skriftruller, små pakker eller skuffer, der kalder på at blive åbnet.

Se filmen med en glad Biennalevinder.

Helen Clara Hemsley, Making The Most Of It

“Smykket som bærer af personlige historier er en stærk fortælling, hvor grundmaterialet er mennesker i stedet for materialer. Værkerne bliver billeder på en krisetid, hvor ny kreativitet spirer frem og gamle dogmer står for fald. Kunstnerens fortolkning af de personlige historier er både forfriskende og humoristiske men er også tilgået med alvor, og de personlige artefakter er behandlet omsorgsfuldt, om det er guld eller et onelinerhjul”.
Dorte Østergaard Jacobsen, Tråd til tiden
“Værket er et poetisk greb, hvor kunstneren tager fat i sin egen historie med moderens efterladte garnrester og broderer videre med udgangspunkt i de erfaringer høstet under pandemien. Værkerne åbner for både nostalgi og eftertænksomhed og giver refleksionslag med broderede forløb, som er rejser i både tid og sted. De fem notationer i værket repræsenterer på en gang vidt forskellige visuelle udtryk i samtidig og stærk helhed”.

Stort tillykke!

Praktik

Udstillingen vises på Koldinghus fra

5.juni– 24. oktober 2021.

 

Kommende seminar
Den 23. – 24.  september afholdes et seminar i Christiansfeldt.
Her kan publikum blive klogere på forretningsmetoder og
aktuelle projekter inden for nordisk kunsthåndværk og design.

 

Entré og åbningstider på Koldinghus

Åbningstider:

Alle dage kl. 10.00 – 17.00

Priser Koldinghus:

Voksen: 120 kr.

Studerende: 75 kr.

Under 18 år: gratis

Medlemmer af DKoD har gratis éntre i udstillingsperioden

Adresse:

Koldinghus

Koldinghus 1

6000 Kolding

Arrangør:

Biennalen ejes af foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere og arrangeres i 2021 i samarbejde med Museum Kolding.

Tak til Kongernes Samling Koldinghus,
fordi Biennalen har fået plads i Ruinsalen.

 

Foto: Maria Tuxen

Helle Vibeke Jensen ved sig værk "JEG TAGER DET HELE MED"!