Priser / Udstilling

Åbning og Prisoverrækkelse

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017 åbner den 4. maj kl. 19 i Museumsbygningen i København. Det er 11. gang udstillingen åbner og Biennaleprisen uddeles. I år er det dog første gang, at Biennalen også skyder det nye initiativ Danish Design Festival i gang.

Flemming Tvede Hansen. Samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere: CITA: Centre for Information Technology and Architecture, Kunstakademiet Arkitektskole (Martin Tamke, Esben Clausen Nørgaard, Henrik Leander Evers) Titel: Filigree Robotics

Biennalens åbningsdag er en festdag for de professionelle kunsthåndværkere og designere og markeres med uddeling af Biennaleprisen. Foruden æren tildeles også 100.000 kroner skænket af Grosserer L. F. Foghts Fond.

Program for åbningsdagen:

Kl. 19.00 – dørene åbner

kl. 19.30: Velkomsttaler og prisuddeling

Talerække:
Hans Christian Asmussen, Bestyrelsen DKoD
Ole Jensen, Designer og keramiker
Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune
Christian Bason, Direktør, Dansk Design Center

Overrækkelse af Biennaleprisen 2017 ved priskomitéen.

Priskomité:
Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef Designmuseum Danmark
Banja Rathnov, kunstnerisk leder, Museumsbygningen
Steen Ipsen, keramiker

Læs mere om Biennalen

Danish Design Festival

Danish Design Festival er en ny fælles platform, der samler og synliggør designbegivenheder i Danmark. Det nye fælles initiativ har som mål at øge synergien mellem forskellige events og arrangementer, involvere designinteressenter i bredeste forstand og nå både danske og internationale målgrupper.

Ved at samarbejde om promoveringen og afholdelsen af de forskellige begivenheder ønsker organisationerne bag initiativet at øge synligheden, tiltrække et større publikum,vise diversiteten i designfaget og demonstrere designs potentiale til at skabe værdi, debat, vækst og livskvalitet.

Opstart i 2017
Festivalen favner hele Danmark og finder sted fra 4. maj til 9. juni 2017. Initiativet er planlagt som en langsigtet indsats. I maj 2017 søsættes den første prototypeversion af Danish Design Festival. Derefter forventes festivalen at vokse år for år med bidrag fra organisationer, der ønsker at være associerede partnere. Alle organisationer med et kunsthåndværk- og designfokus inviteres til at blive associerede partnere i festivalen.

Initiativtagerne til Danish Design Festival
Danish Design Festival blev stiftet i 2017 af:
−    Dansk Design Center
−    Design denmark
−    Danske Kunsthåndværkere & Designere
−    Designmuseum Danmark
−    Kolding Kommune
−    northmodern

Danish Design Festival er endvidere støttet af København Kommune.

Festivalprogrammet offentliggøres på www.ddfestival.dk den 25. april 2017.