Markeder / Nyhed

Upcoming og etablerede smykkedesignere på markedet

Unikke håndlavede smykker har alle dage været en stor del af Frue Plads markedets DNA, for markedet er et unikt sted at få overblik over de mindre smykkekunstnere. Markedet er proppet med etablerede som up and coming guldsmede, smykkekunstnere og mere konceptuelt anlagte formgivere, der dog alle har til fælles at de fortæller personlige historier med deres smykker. Mød nogle af Nordens dygtigste smykkeformgivere på Frue Plads.

Billedet er et humoristisk overflødighedshorn af smykker og andre værker, der kan købes på Frue Plads Marked.Fotograf: Anne Mie Dreves. Stylist Hanne Vind.

Ikke alle smykker er skabt i ædle metaller, men alle fortæller en historie. Øverst på fotoet svæver Nanna Obels ‘Flighty Fairies’ broche lavet af aluminium, overføringsprint, resinlak og tie-tack nål i stål. Og nederst ligger en af hendes ‘Playful Pun’ papirbrocher. Når du drejer på skiven, kommer et ordspil til syne. Den er laserskåret i metalpapir, sølv og tie-tack. Nanna Obels smykker har en visuel og direkte måde at fortælle historier på. Udtrykket er grafisk, stramt og ofte med en humor, der indleder til samtale. Læs mere om Nanna Obel

Under den svævende broche er svenske Malin Janssons halskæder vendt på hovedet, så buerne vender op. Smykkerne er lavet af porcelæn, sølv og guld og inspireret af arkitektur, mode og materialekombinationer.
Læs mere om Malin Jansson

Nederst ses de unikke øreringe ‘Chain Golden’ af smykkekunstner Annette Dickow. Smykkerne er skabt ud fra en eksperimenterende og kunstnerisk tilgang – et univers fuld af fortællinger, poesi og underfundighed.
Læs mere om Annette Dickow

Smykkerne er placeret på værker af papirkunstner Jette Nørregaard, designer Akiko Kuwahata og keramiker Charlotte Nielsen.

Find flere udstillere på Frue Plads Markedet