Officinet / Viden

Officinet– en vigtig scene for samtidens kunsthåndværk og design

Officinet viser nyt dansk kunsthåndværk og design. Her har udstillerne mulighed for at eksperimentere, afprøve grænser og fremvise nye projekter fra designprodukter til totalinstallationer. Er du interesseret i at udstille dine værker i 2019, skal du sende en ansøgning til Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat senest 1. juli 2018.

Detalje fra udstillingen Please Touch af Kristine Mandsberg. Fotograf Daniel Schriver.

I Officinet kan publikum opleve nyt dansk kunsthåndværk og design. Udstillingsstedet er nabo til Designmuseum Danmark og en række af Københavns anerkendte kunstgallerier. Designer Kristine Mandsberg viste i januar 2018 udstillingen Please Touch, og var meget begejstret over den respons installationen fik:


Det var en fantastisk mulighed for at prøve udstillingsformatet af og komme i dialog med et fagligt interesseret publikum. Udstillingen i Officinet åbnede også døre for en række nye projekter.


Kristine Mandsbergs installation Please Touch. Fotograf Daniel Schriver

Da udstillingsperioden i Officinet var slut rykkede hun installationen videre til CIFF KIDS i Forum, og siden da er flere aftaler kommet til.

Læs mere om Kristine Mandsbergs udstilling

Læs Open Call Officinet 2019