Udstilling

Håndvævede tekstiler med inspiration fra Japan

Fra 7-2-2017 til 26-2-2017 / Officinet, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Bredgade 66, 1260 København K.

I Japan findes der ikke mindre end 50 forskellige betegnelser for regnens fysiske form. I Danmark har vi forenklet fænomenet til et enkelt ord: REGN
Men hvad er det egentlig, vi har set og oplevet, når den grå dag står skinnende våd efter bygen?

Få en ny oplevelse af vejrfænomenet REGN i udstillingen THIS REMINDS OF RAIN af væver Helle Rude Trolle.

På udstillingen undersøger Helle Trolle om det er muligt at bringe oplevelsen og sansningen af regn ind i et nyt medie.
Et legat fra Nationalbankens Jubilæumsfond gav hende mulighed for at rejse til Japan i 2015 for at indsamle inspiration og materialer til arbejdet. Med sig hjem tog hun smukke iriserende, refleksive og transparente garner, som bl.a. er omsat til dobbeltvævede tekstiler på Statens værksteder for Kunst i løbet af foråret 2016.

Alle værker er udført af væveren Helle Rude Trolle og udstillingen bliver iscenesat i samarbejde med scenograf David Gehrt.

Udstillingen er støttet af STATENS KUNSTFOND

Officinet, Danske Kunsthåndværkere & Designere
Bredgade 66, 1260 København K.
7.-26. februar 2017