Kalender / Udstilling

Rødder i Kalundborg

23 medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere, Region Sjælland udstiller keramik, grafik, glas, flet og tekstil under titlen "Rødder". Udstillingen vises på Bispegården i Kalundborg fra den 20. januar - 4. marts 2018.

Inger Heebøll. Fotograf Mikkel Østergård

Rødder som erfaringsdannelse
I bogen Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben beskrives træer og alle plantearters sprog og deres evne til at kommunikere med rødder via duft og smag. Wohlleben kalder det et wood wide web gennem skoven. Han spørger, hvorfor roden er den vigtigste del af træer og planter? Og svarer, at det muligvis er her, vi finder noget der minder om træets hjerne. Det er her træet gemmer erfaringerne.

Niels Huang. Fotograf Mikkel Østergård

Kunsthåndværkets rødder
Kunsthåndværket har som område en lang historik, hvad angår udvikling af teknikker, materialer og udtryk. Samtidens kunsthåndværkere bygger videre på, ændrer eller forholder sig traditionerne. Rødderne bliver dermed en flersidig metafor for kunsthåndværkernes samarbejde og vidensdeling, for identitet, natur og kultur.

Udstillingen Rødder er et samlet udtryk for et netværk af objekter, der afspejler en viden om samarbejdet imellem tanke og håndens arbejde.

Publikum inviteres til at undres i en skov af rodfortolkninger.

Hanne Houlberg

Udstillerne er:
Anni Fiil, Ditte Hvas, Charlotte Nielsen, Gerda Østergaard, Gitte Svarre Jensen, Hanne Lange Houlberg, Helle Hviid-Nielsen, Inger Heebøl, Jytte Mørch, Karen Brinck, Karin Sauer, Klaus Titze, Lillian Binderup Jensen, Lis Biggas, Lis Lindkvist, Lotte Dalgaard, Nelly Gaskin, Niels Huang, Tine Secher, Ulla Vedel, Vibeke Jepmond Buciek, Hans og Birgitte Börjesön.

Fernisering 20. januar kl. 14
Kunstnerne vil være til stede.

Læs mere om Bispegården

Læs også om udstillingen “Rødder” i Kongegaarden