Udstilling

Snedkernes Efterårsudstilling

Årets SE udstilling undersøger hvordan et møbel kan skabe nærvær mellem mennesker. Besøg udstillingen i Designmuseum Danmarks have, Grønnegården fra den 8. september - 5. november 2017.

Hvad skal der til for at skabe dialog mellem fremmede i det offentlige rum?
Hvordan kan et møbel fremme nærværet mellem mennesker?
Relevante og essentielle spørgsmål som disse danner det tematiske afsæt for udstillerne på
Snedkernes Efterårsudstilling 2017.

I år er der 40 kreative forslag og løsninger at fordybe sig i på Snedkernes Efterårsudstilling
2017, som er tilbage i den smukt anlagte have Grønnegården på Designmuseum Danmark.
Landskabsarkitekten G.N. Brandt anlagde Grønnegården ud fra det proportionale gyldne snit i et retvinklet rum, og det er med udgangspunkt i dette snit og tanken om den geometriske repetition fra bl.a. længernes vinduespartier, at SLA Arkitekter har iscenesat årets udstilling.

Kilde: Pressemeddelelse

Læs mere