Nyhed

Kulturmødet Mors fejrer 10 års jubilæum

Forberedelserne til Kulturmødet Mors 2023 er i fuld gang. Og i 2023 kan hele kulturlivets mødested fejre 10 års jubilæum. Det bliver blandt andet markeret med et særligt nordisk program takket være en donation fra A.P. Møller Fonden.

Lørdag aften på Kulturmødet Mors 2022. Foto: Per Bille.

Når Kulturmødet Mors i 2023 fejrer 10 års jubilæum bliver det med et nyt nordisk program, der tæller kunstnere og talere fra Grønland, Island og Færøerne til Sverige, Norge og Danmark.

Kulturevent med vokseværk

Gennem de seneste 10 år har kultureventen vokset sig stor. I 2022 kunne ca. 32.000 kulturelskende gæster opleve godt 500 arrangementer og 150 organisationer, fordelt på flere end 25 scener. Her kunne man som altid mingle og møde en god blanding af politikere, branchefolk, stærke stemmer og kreative ildsjæle. Og det er takket være en 3-årig donation på i alt 3,9 mio. kr fra A.P. Møller Fonden, at kulturlivets legendariske samlingspunkt i jubilæumsåret nu også får mulighed for at folde et særligt nordisk program ud på Mors.

Kulturmødet Mors løber af stablen den 24.-26. august 2023. Følg med her