Husk at se udstillingen Flat Craft i Bygning A. Her præsenterer 12 bachelorprojekter af studerende fra professionsbacheloruddannelsen 'Crafts in Glass and Ceramics' på Bornholm. Det er udstillingens sidste stop efter at være vist på Bornholm, CLAY i Middelfart og Glasmuseet Ebeltoft.
Holdet fra 2022 repræsenterer mange forskellige nationaliteter fra Danmark, Sverige, England, Polen, Frankrig, Østrig og USA. Den store internationale diversitet har medvirket til et åbent og større perspektiv på kunsthåndværk inden for glas og keramik. Holdet er stolte af på denne måde at kunne bidrage internationalt til de stolte traditioner inden for dansk kunsthåndværk.
Udstillingens værker er bud på, hvordan glas og keramik kan se ud lige nu. Gennem eksperimenter med processer, teknikker og materialer har de studerende arbejdet med både brugskunst og skulpturelle objekter, og ønsker med udstillingen at bidrage til debatten om kultur, æstetik og kunsthåndværk.
Udstillere:
Anna Rolighed Thyme, Annika Hviid, Bastien Chomienne, Gabriella Gormley, Julie Tagholm Hansen, Laurie Coline Pin, Léa Tarakdjian, Marie Breyen Hauschildt, Marlene Gartner, Phillip ‘Swede’ Hickok, Sidsel Holsteen Davidsen, Zuzanna Skurka.
Uddannelsen er en 3-årig kunstnerisk professionsbachelor, som hører under Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.
Se udstillingens katalog her
Udstillingen Flat Craft vises i Bygning As lille sal indtil søndag den 8. januar 2023.