Debat

Designmuseum Danmark inviterer til kulturpolitisk valgdebat

Kom og vær med til at sætte kunsthåndværket på dagsordenen, når Designmuseum Danmark inviterer til gratis kulturdebat op til folketingsvalget.

Kom og sæt kunsthåndværket på den kulturpolitiske dagsorden, når Designmuseum Danmark inviterer til gratis valgdebat.

 

Skal kulturen have flere eller færre midler? Mangler vi et endeligt opgør med streamingtjenester og techgiganter? Og er der for meget fokus på hovedstaden, når kulturkronerne skal fordeles? Det er blot nogle af de vigtige spørgsmål, som en række markante folketingspolitikere og stærke folketingskandidater bliver konfronteret med, når Designmuseum Danmark holder kulturpolitisk valgdebat den 26. oktober.

Ida Auken (S), Nikolaj Bøgh (K), Franciska Rosenkilde (Å) og Jon Stephensen (M) giver deres svar på kulturens udfordringer under ledelse af moderator Lasse Marker (tidl. DR2 og P1).

 

Kulturpolitisk valgdebat på Designmuseum Danmark.

Onsdag den 26. oktober kl. 18-20.

Gratis entré, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her