Viden / Event

Webinar: Cirkulær økonomi – når affald bliver til nye materialer

Når affald bliver til nye materialer. Mød Miljøstyrelsen og Kvadrat Really til en eftermiddag, hvor vi ser på, hvordan man som virksomhed kan gentænke ressourceforbrug og materialedesign i et cirkulært tankesæt.

Wickie Meier. Pressefoto.

 

Princippet i cirkulær økonomi er at udnytte vores ressourcer længst muligt på højst muligt niveau. Dette gøres ved at reparere, vedligeholde, genbruge produkter og genanvende vores affald. Det giver god mening fordi vi derigennem både reducerer vores træk på ressourcer og minimere affaldsmængder.

Cirkulær økonomi-begrebet er blevet bredt kendt i de senere år og affald bliver i højere og højere grad set på som en ressource, der kan genanvendes til nye formål.

I dagens webinar bliver hører, hvordan Miljøstyrelsen arbejder med at få den danske befolkning til at handle cirkulært. Kvadrat Really er et eksempel på, hvordan man som virksomhed helt konkret kan gentænke ressourceforbrug og materialedesign med udgangspunkt i et cirkulært tankesæt.

v/ Rasmus Eisted

AC-tekniker ved Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald

Rasmus Eisted er uddannet Civilingeniør med en Ph.d. i affaldshåndtering og er AC-tekniker ved Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Rasmus Eisted er en del af enhedens plastikteam og beskæftiger sig til dagligt med genanvendelse på flere niveauer, herunder både mekanisk og kemisk genanvendelse. Rasmus Eisted har et solidt bredt kendskab til affalds- og genanvendelsessektoren og deltager i arbejdet i flere teams, herunder det internationale arbejde, hvor han tager imod udenlandske delegationer og bidrager til strategiske sektorsamarbejder med udlandet.

v/ Wickie Meier

CEO Really at Kvadrat

Wickie Meier Engström er direktør, partner og co-founder af Kvadrat Really. Uddannet designer og med et bagkatalog inkluderende design og innovations processer og organisering for private virksomheder, offentlige institutioner og NGO’er . Wickie har tidligere været udviklingschef for INDEX: Design to Improve Life, innovations chef hos Unicef Supply Division og professor i bæredygtig design strategier i Berlin.

I dag har Wickie et professorat på AUP, The American University in Paris, i bæredygtige strategier indenfor mode, samt engagement i udviklingen af EU’s ECO-direktiv indenfor tekstiler og møbler.

 

Hvornår: 1. september 2022, 16.30 – 18.00, online

TILMELD DIG HER

Eco-Design Challenge Projektet
Webinaret er en del af projektet ECO-Design Challenge. I løbet af projektperioden kan du deltage i 6 åbne Videns & Inspirations webinarer, som stiller skarpt på forskellige perspektiver af bæredygtigt design.

Hvem står bag Eco-Design Challenge?

ECO-design Challenge 2022 er et samarbejde mellem Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Design denmark (Dd), Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD) og Lifestyle & Design Cluster (LDC), støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse