Nyhed / Viden

Se EU’s nye strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler

Tilmeld dig ECO-design Challenge og bliv klogere på det kommende ECO-design-direktiv. Foto: Helle Moos.

 

Tekstiler anvendes i alle dele af vores hverdag – i beklædning, møbler, bygninger, køretøjer og i medicinsk udstyr. Efter fødevarer, bolig og mobilitet har EU’s forbrug af tekstiler i gennemsnit den fjerdestørste indvirkning på miljøet og klimaændringerne.

Samtidig står tekstilindustrien også for det tredjehøjeste forbrugsområde til vand- og arealanvendelse og det femtehøjeste for anvendelse af primære råstoffer og udledning af drivhusgasser. Det anslås, at mindre end 1 % af alle tekstiler på verdensplan genanvendes til nye. Og da tekstilers indvirkning på miljøet fortsætter med at vokse, er der brug for en hurtig indsats.

EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler præsenterer derfor en tilgang til at se på hele livscyklussen for tekstilprodukter og foreslår konkrete handlinger, der ændrer, hvordan vi producerer og forbruger tekstiler.

 

DKoD er en del af årets ECO-design Challenge, hvor du kan blive klogere på det kommende ECO-design-direktiv. Læs mere om, hvad forløbet indeholder, og hvordan du tilmelder dig her

Læs mere om den nye EU-tekstilstrategi, der blev offentliggjort den 30. marts 2022 her