Nyhed / Priser

Stort tillykke til Anna Therese Sirenius

Anna Therese Sirenius - modtager af Danske Kunsthåndværkere & Designeres Studielegat 2021.

Foto: Therese Sirenius modtager Danske Kunsthåndværkere & Designeres Studielegat af Helle Bjerrum.

Collector

 

Med titlen ”Collector” har Therese Sirenius fordybet sig i analoge og digitale væveteknikker. Med udgangspunkt i sine egne samlinger og filmede dagbogsnotater, filosoferer Therese over begrebet tid i sine tekstile billedtæpper; den tid vi er i, tiden der går, den tid håndværket tager. Et projekt, der er personligt funderet, men som stadig har høj relevans for os som beskuer.

Thereses tilgang til faget viser en dyb forståelse for det tekstile håndværk og det historiske fundament hun står på, med især væven som kunstnerisk udtryksform.

 

Vi er af den bedste overbevisning om, at Therese Sirenius vil gøre sig bemærket indenfor sit felt – både nationalt og internationalt.

Vi glæder os til at følge Thereses fortsatte virke.

 

Om Danske Kunsthåndværkere & Designeres Studielegat

 

DKoD ønsker at befordre og belønne håndværksmæssig kunnen og materialeforståelse blandt årets dimittender ved designskolerne, hvorfor Danske Kunsthåndværkere & Designeres Studielegat blev stiftet.

Legatet tildeles årligt en dimittend fra Kolding Designskole og en dimittend fra Danmarks Designskole – begge på kandidatniveau. Modtagerne skal i særlig grad udvise en håndværksmæssig kunnen og/eller en enestående materialeforståelse.

 

Therese Sirenius