Nyhed

Legatmodtager: Sara Lee

Stort tillykke

DKoD ønsker at befordre og belønne håndværksmæssig kunnen og materialeforståelse blandt årets dimmitender ved designskolerne. Derfor stiftes Danske Kunsthåndværkere & Designeres Studielegat.  

Årets legatmodtager 2020, er Sara Lee Spanggaard Krog.  

Foto: En glad legatmodtager Sara lee, fanget af fotograf Katrine Worsø

Sara Lee begyndte sit kandidatprojekt med en plan om at designe vægpaneler, der kunne rense luften. De skulle imødese et behov i storbyer, hvor befolkningen oplever massive udfordringer med at leve og ånde omgivet af industri, trafik og luften fra de bygninger, som de selv bor og arbejder i. Ved at trække på sin store viden inden for tekstilkonstruktion, brugte Sara strik til at udvikle udvidede 3D-overflader som ’base’ for den teknologi, der bruges til at rense luften. Gennem eksperimenter og tests opdagede Sara, at denne kombination af teknologier også kunne rense for bakterier.

Så kom Corona og ændrede vores liv radikalt! Sara tog et modigt valg ved at spørge sig selv: Hvad nu hvis den teknologi jeg bruger til at rense luften, kan udrydde ikke kun bakterier, men også virus? Siden da har Sara designet, udviklet og testet forskellige masker i forhold til pasform og åndbarhed. Hun har udviklet systemer til at teste effekten af luftforbedringen gennem maskerne. I denne fase har Sara samarbejdet med et ekspert-team fra The University of the West of England, Bristol, og teamets næste skridt er at teste maskens effekt på Covid-19 virus. Sara har vist, hvordan hun som ny designer med nysgerrighed, samarbejdsevner og viden kan skabe værdi og potentielt påvirke fremtiden.

Sara’s værk er med på afgangsudstillingen ‘Look Don´t Touch’ på Koldinghus.

Stort tillykke, vi glæder os til af følge Sara.