Udstilling

(Back)On the Road – processens væsen

25 medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere, Region Midtjylland tager publikum med ind i det inderste maskinrum med udstillingen On the Road - Processens væsen. Udstillingen sætter fokus på arbejdsprocessen, og hvad den kan indeholde af intuition, frustration, passion, opdagelse og tanker på vejen til værket. Denne proces er ofte kun synlig for den udøvende kunsthåndværker og designer og formidles sjældent til publikum.

Tina Astrup fokuserer på sanselighed, den rå skønhed og balancen mellem træets egne egenskaber og den kunstneriske bearbejdning, hun tilfører materialet.

Gruppeudstillingen Back On The Road holder fernisering i Den Rå Hal i Århus d. 20. oktober kl. 16.00.

Oplev varierede og mangfoldige bud på, hvad det vil sige, når kunsthåndværkerne og designerne er i proces. Bænkebiderens evne til at rulle sig sammen bliver studeret og omsat til en keramisk form med læder, hørtrådens bevægelse i væven forvandles langsomt  til transparente kropsobjekter. Kaffegrums slår revner og afsætter spor i ler, som et levn fra samtalen over kaffetåren, og den genkendelige vejplante rejnfan folder sig ud i gule nuancer på tekstiler. Rå træformationer med glatte, lyse sider skifter plads og tager opstilling, og åndehuller opstår.

Hver af de forskellige procesfortællinger præsenteres indenfor en cirkel og markerer på forskellig vis udstillernes parafraser over værkernes tilblivelsesproces.

 

Udstillere: 
Gitte Bodil Jensen
Tina Astrup
Julie Bach
Helene Vonsild
Helle Bovbjerg & Lotte Kjær
Jytte Rasmussen & Jette Bækgaard
Sanne Bidstrup
Karina Præstegaard & Sanne Lund Jensen
Trine Bach Jacobsen
Lene Thomasen
Christine Urfe Bendt
Merete Erbou Laurent
Birgit Daa Birkkjær
Marianne Steenholdt Bork
Inger Bruhn
Mona Kjærgaard
Jette Nørregaard
Anita Taarsted
Kirsten Schou-Jørgensen
Susanne Moeskjær
Kirsten Holm Nielsen & Lisbeth Bachman

 

Aarhus 

Rå Hal – Godsbanen indgang 3C

Skovgaardsgade 3

8000 Aarhus C

Fernisering: 20. 10. 2020 fra kl. 16 til 18

Udstillingsperiode: 21 -31. oktober

Oplæg d. 25.10. Se mere og reservere billet her.

 

Udstillingen er støttet af Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget og Beckett fonden.