Officinet

Fotoserie: Officinet 2019

Officinet 2019 i fotos. Året bød på et overflødighedshorn af materialer, teknikker, udtryk og koncepter.
Vil du gense årets udstillinger, eller gik du glip af et projekt? Så se med nedenfor.

Foto Credit: Bettina Køpppe Contemporary. Bornholms Stemme, januar 2019

Årets første udstilling var en gruppeudstilling kurateret af Køppe Contemporary Objects. I 2017 modtog Bornholm den fornemme titel World Craft Region som det første sted i Europa. Udstillingen Bornholms Stemme var en hyldest til denne titel.
Læs om udstillingen

Dorte Østergaard Jakobsen. Fotograf Dorte Krogh.

I februar forvandlede Dorte Østergaard Jakobsen Officinet til et tekstilt rum til ophold – en installation med indfarvede og trykte transparente silkebaner med lyd af Nigel Goulding.

Læs om udstillingen

Torgny Wilcke og Simon Callery: Yellow

I marts dannede Officinet ramme for værker i store formater af den britiske kunstner Simon Callery og den danske kunstner Torgny Wilcke under titlen Yellow.

Læs om udstillingen

Ingrid Kæseler. Fotograf Torben Petersen.

I april kunne publikum gå på opdagelse i Ingrid Kæselers æstetiske og farverige univers af transparente membraner i Officinet.

Læs om udstillingen

Clinton Steward

Clinton Stewart er en australsk designer og kunsthåndværker bosiddende i København. Med fokus på naturlige materialer og traditionelle teknikker udfordrede han normale idéer omkring møbel- og rumdesign i udstillingen An Adopted Sense of Time and Space, der blev vist i maj i Officinet.

Læs om udstillingen

Hrafnhildur Halldórsdóttir: Polyphony.

I den sidste halvdel af maj indtog dansk-islandske ‘kunstner, dj, musiker, fotograf og grafisk designer’ Hrafnhildur Halldórsdóttir Officinet med tekstil, tråd, metal og træ.

Læs om udstillingen

Glas af Per-René Larsen

I juni samplede glaskunstner Per-René Larsen sin egen og glassets historie i serien ”Easy Living”  – et nutidigt og aktuelt bud på samtidig glasskulptur.

Læs om udstillingen

Sidsel Sanders prototype i træ blev lavet i beton.

Designer Sidsel Sander undersøgte de få steder, der er tilbage i samtidens landskab til langsomhed, refleksion, fordybelse, minder eller steder, hvor erindringer kan træde frem. Udstillingen blev vist i juli i Officinet.

Læs om udstillingen

Behold : Become af Signe Fenstholt og Emma Nilsson. Fotograf Dorte Krogh.

I august viste danske Signe Fenstholt og svenske Emma Nilsson den kraft og rigdom, der er i keramiske materialer,  –  den rå dynamik de besidder og den poesi, der kan opstå. 

Læs om udstillingen

Reach af Ida Wieth. Fotograf Bo Jessen.

Glaskunstner Ida Wieth viste glassets evne til at strække og transformere sig i samspil med andre materialer. Udstillingen Reach fandt sted under Chart Design i august/september.

Læs om udstillingen

Mizu af Designer Pernille Snedker

Officinet blev i den anden halvdel af september omdannet til et meditativt rum, hvor designer Pernille Snedker Hansen dagligt demonstrerede den japanske teknik, hun bruger, når hun forvandler trægulve til kunstværker.

Læs om udstillingen

Outside In af Sanne Ransby. Fotograf Dorte Krogh.

I oktober indtog Sanne Ransby Officinet med en rumlig installation af vævninger på metalstativer med punktvise projektioner af billeder og video.

Læs om udstillingen

Marlene Klok

I november præsenterede Marlene Klok funktionelle objekter mellem kunst og design under titlen INTERIOR MONOLOGUES.

Læs om udstillingen

Foto: Helena Lehtinen (FI)

De fire nordiske smykkekunstnere Mette Saabye (DK), Pernille Mouritzen (DK), Helena Lehtinen (FI) og Sofia Björkman (SE) præsenterede årets sidste udstilling i december: Nordens æstetiske sprog med titlen Colours – Lines of Latitude and Longitude’.

Læs om udstillingen

 

Om Officinet

Officinet giver rum til samtidens kunsthåndværk og design med udstillinger, fremvisning af prototyper, design talks og foredrag. Her udstiller medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere. Fri entré.

Officinet
Bredgade 66
1260 København K.

Læs mere om Officinet

Læs om medlemskab af DKoD