Udstilling

Vores Smykker på Koldinghus

Oplev Statens Kunstfonds smykkesamling på Koldinghus. Udstillingen Vores Smykker viser for første gang de godt 300 smykker, som Statens Kunstfond har indkøbt i årenes løb.

Smykke af Kasia Gasparski

1. april 2019 overtog Koldinghus Statens Kunstfonds Smykkesamling, der består af ca. 300 smykker af høj kunstnerisk kvalitet, som Statens Kunstfond siden 1978 har indkøbt af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark.

Fra 29. september 2019 vil smykkerne for første gang blive udstillet samlet på Museet på Koldinghus i udstillingen Vores Smykker. Udstillingen kommer til at rumme noget af det ypperste danske smykkekunst fra fem årtier, og bliver en enestående mulighed for at se udviklingen i nutidig dansk smykkekunst.

VORES SMYKKER indrettes med smykkesamlingens særlige demokratiske intention som omdrejningspunkt. Dermed tilføjes udstillingen også løbende nye vinkler, portrætter og smykkebærernes historier fra officielle møder, konferencer, bogoplæsninger, ferniseringer og gallamiddage.

Kurator: Anni Nørskov Mørch.

Læs mere om udstillingen