Nyhed / Officinet

Open Call: Officinet 2024

Officinet er Danske Kunsthåndværkere & Designeres udstillings- og projektrum i Bredgade i København. Nu kan du ansøge om at vise dit projekt i de smukke rammer med mulighed for at nå ud til et stort fagligt og kulturinteresseret publikum.

Open Call 2024. Grafik: Helle Vibeke Jensen

 

Officinet er et udstillings- og projektrum for professionelle kunsthåndværkere og designere, som er drevet af foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere.
Med en beliggenhed i Bredgade 66 og med Designmuseum Danmark som nærmeste nabo tilbyder Officinet en af Københavns mest attraktive adresser.

Officinet er et oplagt sted at præsentere nye værker og projekter for et publikum, der både tæller professionelle fagfolk og kulturinteresserede.

Officinet er samtidig en enestående mulighed for at promovere sig i forbindelse med byens events som 3 days of design, Art Week, CAFx, CHART, modeugerne, Kulturnatten og food festivals. I den tildelte periode står det udstillerne frit for at være værter for talks, debatter, koncerter, oplæsninger, performances, udgivelser og meget andet.

Ansøgningsperiode: 15. februar – 12. april 2023

 

Tanja Kirst - Planted 2023. Foto Nanna Navntoft

 

 

FØLGENDE UDSTILLINGER PRIORITERES

Overordnet:
Stærke kunstneriske og/eller designfaglige koncepter.
Derudover:
Udstillinger med fokus på faglig udvikling, f.eks. eksperimenterende brug af materialer, teknikker og sammensætninger.
Udstillinger, der har en stærk formidlingsplan med arrangementer og tilstedeværelse af udstilleren i åbningstiden.
Det vægtes, at årets udstillingsprogram afspejler diversiteten i feltet, både fagligt og udtryksmæssigt.

 

PRIS

1.500 kr. eks moms pr. uge. Danske Kunsthåndværkere & Designere tager ikke procenter af evt. salg.
Bemærk, der betales et depositum på 3.000 kr. som tilbagebetales, når lokalet afleveres i samme stand som modtaget.

Det er muligt at søge en udstillingsperiode på mellem 3-6 uger. Husk at medregne tid til opsætning og nedtagning. Opsætningen tager typisk 2-3 dage, mens nedtagningen tager 1-2 dage.

 

PERIODER I UDBUD

Januar – december 2024

 

KRAV TIL UDSTILLER

Udstillere, der arbejder inden for kunsthåndværk- og designområdet, skal være medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere, når udstillingsperioden er blevet tildelt. Et medlemskab varer min. 1 år.
Se optagelsesmuligheder her

Undtaget krav om medlemskab er internationale samarbejdspartnere til danske udstillere.

Det er både muligt at søge til solo- og gruppeudstillinger.

Udstiller skal selv stå for opsætning og nedtagning.

 

MED TILDELING AF EN UDSTILLINGSPERIODE FÅR DU

Udstillingsplads i Københavns bedste gallerigade

Netværksmøde med årets øvrige udstillere

Annoncering i Kunsten Nu, både den trykte guide og hjemmesiden

Formidling på sociale medier, foreningens hjemmeside og i nyhedsbreve

Udsendelse af pressemeddelelse

Sparring omkring formidling og PR

Forsikring af værker (ved minimum 3 ugers leje)

Mulighed for at lave arrangementer

Mulighed for at udvide åbningstiden (koordineres med sekretariatet)

Medlemmer kan læse mere om praktiske vilkår her 

Andre kan kontakte Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat for at høre mere: mail@dkod.dk

 

SÅDAN ANSØGER DU

Medlemmer skal indsende en ansøgning til foreningens udstillingsudvalg via foreningens tilmeldingsmodul

Kommende medlemmer skal indsende en ansøgning til foreningens sekretariat: mail@dkod.dk

 

Ansøgningsperiode: 15. februar – 12. april 2023

 

NB! Kontakt venligst foreningens sekretariat, hvis du ikke har modtaget en kvittering for din ansøgning på mail@dkod.dk

 

ANSØGNINGEN SKAL INDEHOLDE

Send ansøgningen som en samlet pdf (højst 10 sider på max. 5 MB) med følgende information:

Grundig beskrivelse af projektet (2200 anslag inkl. mellemrum)

CV over alle udstillere

Max 6 sider med visuelt materiale, der beskriver projektet

Max 2 sider, der beskriver tidligere projekter inkl. fotos

Angivelse af hvilken udstillingsperiode, du ønsker (husk at medtænke tid til opsætning og nedtagning)

 

Pdf-filen skal navngives med ansøgers navn og projekt.

Sørg for at komprimere fotos, så den samlede pdf-fil ikke fylder mere end max 5 MB.

Svar gives hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

 

DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE & DESIGNERES UDSTILLINGSUDVALG

Udvalget sammensætter årets udstillingsprogram i Officinet ud fra de indkomne ansøgninger.

Læs mere om udvalget under interne udvalg

Udvalget består af:

Sanne Ransby (tekstilformgiver)
Helle Vibeke Jensen (visuel kunstner)
Signe Fensholt (keramiker)
Marianne Johnstad (tekstilformgiver)
Gurli Elbækgaard (keramiker)

 

NYE TALENTER I OFFICINET

Desuden udbydes et Open Call til Nye Talenter i Officinet. Så er du studerende eller dimittend, og har du lyst til at udstille i Officinet? Læs mere her


Adresse:
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Officinet
Bredgade 66
1260 København K.

www.dkod.dk/Officinet

@danishcraftsanddesign
#officinet

 

Eksempler på udstillinger i Officinet:

En ny Værdighed af møbelsnedker Anker Bak fik en præmiering af Statens Kunstfond i 2022. Foto: Jacob Fox Maule
Design duoen Tronhjem Rømer udstillede i kategorien nye talenter med udstillingen "Color Occurence" i Officinet, marts 2022. Foto: Robert Damisch
Katarina Egsgaard med soloudstillingen Alive and Kicking in CPH, der også modtog en præmiering i 2022. Foto: Dorte Krogh
Exhibit Studio udstillede under 3daysofdesign med deres rumlige alfabet, Stacks.
Helle Trolle. Fotograf Dorte Krogh. Udstillingen blev præmieret af Statens Kunstfond.