For udstillere

Tilmelding til Julemarkedet 2017 foregår i perioden 5. september – 1. oktober 2017.

Københavns julemarked for professionelt kunsthåndværk og design skabt i samarbejde mellem Designmuseum Danmark og Danske Kunsthåndværkere & Designere.
Markedet er en enestående mulighed for at promovere dansk kunsthåndværk og design for et stort interesseret publikum.
Det bliver et intimt julemarked med fokus på de gode julegaver i form af unikaværker og designprodukter.
Rammen er et stemningsfuldt, håndsyet telt med fast gulv og opvarmning, placeret i Designmuseets have.

Markedsføringen varetages af Designmuseum Danmark og DKoD.

Markedet afholdes fredag, lørdag og søndag de to første weekender i december.

Fredag: 12-17.30
Lørdag: 10-17.30
Søndag: 10-17.30

Der er gratis adgang til markedet, og Designmuseet tilbyder halv pris på besøg i udstillingerne under markedet.

Pris:
Én stand i én weekend koster 3200,- ex moms
Rabat på 400,-  opnås ved samtidigt køb af to weekender
Prisen for én stand begge weekender er 6000,- ex. moms.

Det får du for prisen:
Markedsføring
Bord (185 cm lange, 80 cm dybe og 70 cm høje)
Dug
Profil på DKoD’s hjemmeside
Natopbevaring

Det er et meget hyggeligt marked med en god stemning blandt udstillere og publikum. Der er plads til 36 udstillere pr. weekend.

Kontakt Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat, hvis du vil høre om muligheden for at blive medlem og deltage på markedet: mail@dkod.dk