Kunsthåndværker

Sarah Emilie

Oakman

Butik / Værksted

Det Brune Værksted

Grønnegade 5

3730 Nexø

Kontakt

I mit virke som kunsthåndværker brænder jeg for kontinuerligt at undersøge og udforske mit foretrukne materiale, keramikken, og gennem dette opnå en dybere forståelse for materialets mange muligheder.

Mit arbejde er præget af en to-deling; på den ene side et eksperimenterende og undersøgende aspekt, der oftest udmunder i kompositioner af keramiske objekter i større eller mindre skala, og på den anden side et mere design- og produktionspræget arbejde, der kommer til udtryk i serieproducerede hverdagsobjekter til hjemmet.
Begge dele eksisterer i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor de giver energi, inspiration og næring til hinanden, og i min optik er de uadskillelige og udgør lige vigtige drivkrafter i mit virke som kunsthåndværker.

Fælles for alt mit arbejde, er en udpræget fænomenologisk interesse for keramiske overflader og for at undersøge og udfordre mødet og relationen mellem mennesket og det keramiske objekt, hvadenten det er i funktionel eller sanselig sammenhæng.