Af Ulla Enevoldsen, mDK

Enhver kunstners drøm, at udstille i the Big Apple, blev til virkelighed for Vibeke Fuglsang-Damgaard og jeg (red. Ulla Enevoldsen) med udstillingen ”Habitat” på Elga Wimmer Gallery i det kendte galleri distrikt Chelsea på West Manhattan. Ingen af os er tilknyttet et galleri i forvejen, så vi har selv stået for alle aftaler og forberedelser. Oprindelig var jeg tilbudt en solo udstilling, men foretrak at vi var to til at dele udgifter, rejse og ophold. En klog disposition, som gjorde alting meget lettere og billigere. Det koster f.eks. ca. det samme for to som for én at bo. Gallerilejen blev halveret, og vi var to om alle beslutninger og overvejelser. Alt i alt lutter fordele. Og da vi i forvejen er gode venner og kender hinanden fra tidligere udstillinger, foregik alt i største overensstemmelse. Tak for godt samarbejde, Vibeke.

Vi havde valgt at rejse med værkerne, vi kunne også have valgt blot at sende værkerne derover. Men vi ville gerne selv varetage ophængningen og få den oplevelse, det er selv at være til stede ved vores første udstilling i New York. New York har en ikonisk status i vores bevidsthed, når du er der, kender du det igen fra utallige film og musicals. Så det at være der, er i sig selv fantastisk. Udstilling eller ej.

Kontakten til kurator og gallerist.
Vi var spændte på at møde kuratorerne Thalia Vrachopoulos og Suechung Koh, og ikke mindst galleristen Elga Wimmer, som vi alle havde kommunikeret livligt med pr e-mail i det sidste halve år op til udstillingen. Kontakten havde vi fået via en invitation til at deltage i en international papir biennale i Bulgarien for nogle år siden, kurateret af Thalia Vrachopoulos. Hun ville gerne lave en udstilling med os i New York, hvor hun har sin base. Vi havde på forhånd læst alt, vi kunne finde på nettet om kurator og gallerist. Vi havde også kontaktet nogle af de kunstnere som havde udstillet på galleriet og kun fået positive tilbagemeldinger. Så vi turde godt, chancen var i hvert fald for god til at lade gå fra sig. Det er ikke hver dag, man får tilbudt en udstilling i New York.

Forberedelser og transport af værker
Det er som bekendt et stort arbejde, der ligger forud for en udstilling, og når det er så langt væk kræver det mange praktiske overvejelser i forhold til i første omgang udformningen og sidenhen til emballeringen og transporten af værkerne. Hvordan man laver de letteste mulige og mest handy værker er en udfordring i sig selv. Hvis man griber det rigtigt an, kan det løses intelligent og elegant. Den billigste måde at transportere værkerne på er simpelthen at medbringe dem som ekstra bagage. Så koster det ikke så meget, afhængig af transportkassernes volumen. Jeg løste det med en cykeltransportkasse i glasfiber, med hjul og håndtag, ideel til mine værker i papir og aluminium, samt et 2 m langt paprør. Vibeke betalte ikke ekstra for bagagen, hun havde alle sine værker i en let mappe, genialt. Vi fløj med SAS for at slippe for mellemlandinger bl.a. af hensyn til værkerne, så de ikke skulle smides mere rundt end højst nødvendigt. Mine værker gik som over size bagage, og jeg skulle betale ekstra.. Der var ingen problemer med at få bagagen med, og det ankom i god behold samtidigt med os. Vi tog en taxa fra lufthavnen til lejligheden og måtte have en stor taxa af hensyn til mine værker, men det er ikke noget problem i USA. Heldigvis var der elevator i ejendommen, og vi lånte en bagagevogn, af dørmanden til at transportere bagagen fra lobbyen til lejligheden.

Om at finde et sted at bo i New York og hvordan man undgår faldgruber

Risikoen for at blive snydt
Hoteller er generelt meget dyre i New York, du kommer rask væk af med 300 US dollars for et middelmådigt hotel værelse. Det er billigere at leje en lejlighed. Vi havde lang tid i forvejen booket en billig lejlighed på Manhattan på nettet gennem Craigs List. En liste hvor man for en billig penge kan tilbyde sin lejlighed til udlejning. Der er ikke noget bureau, som skal have salær, så det er forholdsvist billigt. Til gengæld er der heller ikke nogen garanti for, at der virkelig er en lejlighed. Vi var så naive at indbetale halvdelen af huslejen + et depositum i forvejen,efter en længere korrespondence med udlejer, som udgav sig for at være dørmand i bygningen med lejligheden. Vi fandt bygningen på adressen på google maps, og det så meget fint og anstændigt ud. Da vi senere opsøgte bygningen, var der ingen portier af det navn. Det hele var svindel og bedrag.

Vi blev snydt!
Vi begyndte at ane uråd ca. 14 dage før vores afrejse til NYC, da vores kontakt, Tom Benson, simpelthen var holdt op med at reagere på vores henvendelser, så vi stod med en lille uge til at finde et andet sted at bo og måtte erkende, at vi havde mistet vores penge. Surt show. Vi brugte alle aftener og dage på at surfe på nettet, belært af vores erfaringer benyttede vi os af etablerede udlejnings bureauer som gav en vis sikkerhed. Men de lejligheder som stadig var ledige var små og dyre.

Billigere udenfor Manhattan
Til sidst allierede vi os med en bekendt, som har boet i New York og har erfaring med boligmarkedet der. ´”Åh, sagde hun, I vil da ikke bo så småt og usselt, som i de lejligheder der er på selve Manhattan, som er alt for dyre. I kan ligeså godt leje noget på Jersey siden, på vest siden af Hudson floden. Det tager ingen tid med subwayen, som er ført under floden via tunnel”. Hun hjalp med at finde en skøn luksuslejlighed beliggende i et nybyggeri på en mole direkte ud i floden, med vand på tre sider, og udsigt til Manhattan sky line gennem de store panorama vinduer. Det kostede mindre end en lille lejlighed, hvor vi skulle dele en smal dobbeltseng på Manhattan. I Jersey lejligheden var der to soveværelser, to badeværelser, lækkert køkken og stue.

Godt valg
Det viste at være et godt valg. Det tog ganske vist 3 kvarter at komme fra lejligheden til galleriet, men det var godt at have et rart sted man kunne trække sig tilbage til og rekreere ovenpå anstrengelserne med rejse og opsætning af udstilling. Men man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, hvor meget komfort betyder for én.

Opsætning af udstillingen
Vi havde heldigvis en dag til at omstille os, solen står op 6 timer senere i New York, så vi var godt trætte ovenpå den lange rejse. Men på 2. dagen ankom vi med vores værker i en taxa til galleriet og mødte kuratorerne. Efter velkomsten gik vi straks i gang med at pakke ud og hænge op. Væggene var hurtigt fordelt, vi kendte selvfølgelig rummet fra plantegning og fotografi. Vi havde begge værker som skulle samles af flere små dele, så der var en del monterings arbejde. Men vi er begge erfarne udstillere og var godt forberedte. Kuratorerne som hjalp med ophængningen var også trænede så udstillingen begyndte hurtigt at tage form.

Problemer
En smutter var der dog. Jeg havde ikke forudset at min medbragte projektor skulle anbringes så højt i loftet, at den ikke kunne indstilles til et tilstrækkeligt lavt fokus punkt, og en fastmonteret loftsventilator skyggede for billedet. Jeg havde en tekniker på, der ikke mente, det kunne lade sig gøre at få billedet længere ned. Men selvfølgelig er der en løsning, det er der altid. Før i tiden ville jeg have været et nervevrag og straks tænkt, ”åh nej”, men jeg har efterhånden lært at tage det roligt under opsætninger. Jeg fandt nogle træstykker i lager-rummet som projektoren kunne monteres på, så den kom længere ned og det lykkedes efter flere forsøg.

Belønning oven på måneders intense forberedelser
Vibeke sagde inden vi gik i gang: det er nu, det sjove begynder, nu vi kan se resultatet af lang tids intense arbejde og mange overvejelser, og hun havde så evigt ret. Det her var belønningen. Efter to dages opsætning hang udstillingen der, der var stadig småting, der skulle gøres og finjusteres, men udstillingen hang der i sin helhed. Det så rigtig godt ud. Værkerne passede i format og komplimenterede hinanden. En dynamisk udstilling med utraditionelle spændende værker. Vi var tilfredse, og kuratorerne var glade.

Åbning
Vi holdt en uofficiel åbning samme aften, men der kom ikke ret mange, da Art Fair i Miami tiltrak alle, der var noget ved kunsten i det østlige USA. Galleristen Elga Wimmer var en af dem og ville først komme senere, derfor havde vi udskudt den formelle reception til ugen efter.I den mellemliggende uge havde vi rig mulighed for at udforske New York og gå på museer og gallerier.

Hjemme igen
I skrivende stund er vi atter hjemme i det nordiske. Udstillingen hænger der fortsat, og vi håber selvfølgelig på godt salg og mulighed for kontakter. Men intet er sikkert. Indtil videre er der ikke solgt noget. Det ville ellers have været skønt at være rejst hjem med viden om, at man ikke skal have det hele med hjem igen. Men det er en usikker branche. Man kan jo ikke leve af smukke ord alene, kunne man det, ville vi ingen problemer have.

Udgifter og afkast
Det er absolut ikke gratis, når man regner, udgifter til værker, transport og rejse, leje af galleri, logi og diæter sammen. Desværre har jeg ikke fået noget tilskud i form af legater. Dels måske fordi nogle af dem blev søgt for sent. Det er vanskeligt at planlægge, når man både skal søge almindeligt lønarbejde for at have noget at leve af, lave værker og søge om økonomiske midler. Men set i bagklogskabens lys, var det første,jeg skulle have gjort at lave legatansøgninger med is i maven, inden jeg begyndte på værkerne.

Personlig sejr
Det er en god fornemmelse at have gennemført det, en personlig sejr, som nok skal give afkast på den ene eller anden måde. Om ikke andet kan jeg skrive det på mit CV, det har jeg selvfølgelig gjort for længe siden. Vi er allerede begyndt at snakke om hvilket spændende sted, vi skal udstille næste gang. Måske Montreal, Berlin eller Stavanger.

Fakta
Udstillingen Habitat vises på Elga Wimmer Gallery  fra den 5. december 2013  til den 15. januar 2014.