Artikel

EN METAFYSISK TILGANG TIL PAPIR

Hvad foretager mennesker bøjet over kar med vand og flydende fibre sig egentligt? Anne Vilsbøll, billedkunstner, forfatter og kurator skriver om håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel og papirets metafysiske kvaliteter.
Artiklen gengives her som et uddrag, og kan downloades i fuld længde nederst på siden.

Forestil dig, at du observerer produktion af ark for første gang. Du vil iagttage en person, der står bøjet over et stort kar, idet han/hun holder en form med enten et bambus eller et kobbervæv og et dækkel ovenpå med begge hænder. Formen dyppes ned i karret, og løftes op igen, hvorpå kaskader af vand løber gennem formens netværk, og en organisk flad substans kommer til syne på formens overflade. Hvad er det personerne gør? De cirkulerer i vand, udøver cirkelbevægelser, idet de folder og udfolder natur. Den cirkulære bevægelse ses afspejlet i naturen: i planteliv – tænk på træers årringe, i havets evige bøgebevægelser, og når mennesker beder med deres rosenkrans mellem hænderne. Svaret kunne være, at udøveren løfter nye jordoverflader op af vandet, og at der skabes et aldrig før set eksisterende væv – et web.

Anne Vilsbøll støber papir i Zimbabwe

På dansk, norsk og svensk kaldes en overflade skabt som ovenfor beskrevet for et ark. På finsk et arkki, på engelsk a sheet (et lagen), på fransk feuille (et blad), på tysk blatt, på spansk hoja og på hollandsk vel. Definitionen på et ark er en båd eller et skib, i hvilket Noah, hans familie og dyr blev reddet under syndfloden. Arken giver beskyttelse og sikkerhed og inkluderer the sacred chest – den hellige kiste- som for hebræerne repræsenterer Guds nærvær, et opbevaringssted i en synagoge, hvori Thorah ruller befinder sig – det jødiske folks fundamentale fortælling. Hebræernes ord for ark er teba, som har forbindelse til frelse fra vandet. Historien om syndfloden er knyttet til historien om skabelsen, en kontinuerlig skabelsescyklus, destruktion og konstruktion i lighed med handlingen at skabe papirark. Det univers, de gamle hebræere forestillede sig, bestod af en flad disk med himlen overover og underverdenen nedenunder, beskyttet af en transparent kuppel, som omsluttede jorden og beskyttede den mod det omkringliggende ocean. Jorden var en flad disk ligesom et ark. Noahs ark repræsenterer det tre-etagers kosmos i miniature: himlen, jorden og havene (1). Ved fremstilling af et ark papir bevæger man sig fra luften gennem vandet for at løfte det nyskabte ark op fra vandet(2).

Når man skaber et ark papir, fremstår jordens planter i ny genskabt form fra vandet i en rund bevægelse. Ordet rund er et roligt ord, som Gaston Bachelard kalder det i sin bog Poetics of Space. Væren er rund. Verden er rund omkring den runde væren. Bachelard refererer til Rilke’s Poemes Francais, hvor et ensomt træ i centrum af verden indtager et festmåltid på himlens store kuppel: Tree always in the center/Of all that surrounds it/Tree feasting upon /Heaven’s great dome.

Bachelard skriver, at han aldrig vil kunne finde et bedre skrift for en værens fænomenologi som på en og samme gang etableres i sin rundhed og sin udvikling og, at Rilke’s træ ville åbne for et vigtigt kapitel i hans album for konkret metafysik (Poetics of Space). Hvad Rilke’s træ åbner for Bachelard’s refleksioner, åbner fremstillingen af et ark papir også, eftersom selve handlingen at skabe et ark papir er udtryk for rund væren.

Sammen med textil og keramik er håndlavet papir sædvanligvis blevet associeret med håndværk, som igennem historien har haft sine op-og nedture, for igen i det 21. årh. at genopstå med værdighed og få fordums konventioner til at virke forældede. Papir og det vævede tekstil har i århundreder ligget bag verdens mest anerkendte kunstværker. Hele kulturer holdes sammen af dette fibervæv, som ind imellem synes at være truet i den digitale kultur, men stadig forbliver en elementær substans i civilisationen. Fibre, det textuelle, bærer vi som tekst i vores beklædning. Fibre har deres egen hemmelige tekst.

Håndlavet papir forstørret. Fibre/ark/pigment.

Før fibre bliver til ark har de gennemgået en behandling af nedbrydning, næsten lig fordøjelsesprocessen, for at frigive cellulose fra plantestængler, så disse kan blive til papirmasse. Fibrene bliver til små slyngede spiraler, der skaber stærke bånd indeni arkets rum. Den måde, hvorpå organiske og syntetiske fibre væves og sammenflettes, er den basiske inspiration for vores teknologiske kultur, hvilket bla. afspejles i den teknologiske terminologi f.eks.: -vævemodeller er i sig selv emne for model transformationer, – at væve et nyt væv, uddannelse og forældreskab i en æra af teknologisk forandring – søg selv på nettet.

Planter transformeres til en organisk flade, der er i stand til at absorbere som menneskets hud. Et arks styrke afhænger af, hvorledes naturens planter forarbejdes – mulighederne er mangfoldige. Akten at skabe papir forankrer the maker til sit arbejde på en naturlig, organisk måde og udvider fremstillerens ånd.

I det 21. årh.’s kunstverden er materiale- og formkategorier blevet irrelevante, og vi placerer vigtigheden på selve tilblivelseshandlingen, the making. At handle i en tilblivelsesakt kan snarere blive anskuet som en meta-aktion, som kunst i sig selv, hvor man gør det usynlige synligt, fysisk og håndgribeligt. Denne undersøgelse af materialet er kunst. Det er vigtigt at dirigere den kreative energi ind i tingenes oprindelse – nu mere end nogensinde før.

Artiklen fortsættes. Download hele artiklen her

Vandmærke. Fremstillet af bomuld som man fabrikerer pengesedler af.

Anne Vilsbøll er billedkunstner, forfatter og kurator med håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel som speciale. Hun er forfatter til bøger fra Borgens Forlag og adskillige artikler om håndlavet papir som kunstnerisk udtryksform – i de sidste 15 år hovedsageligt til internationale tidsskrifter. Hun har tidligere været gæstelærer og foredragsholder på designskoler og kunstakademier i Skandinavien; i de senere år på papirmuseer og papirkonferencer rundt omkring i verden. Anne Vilsbølls nuværende projekt: Making the Invisible/Visible er koncentreret om at finde frem til arkets usynlige essens.