Oversigt

Her kan du læse om de fordele medlemmerne af DKoD nyder godt af.

Rabataftaler

Som medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan du få rabat hos:

10% ved CREAS, København
10% ved Papirlageret Nørrevold, København
10% ved Tutein og Koch, København
10% ved Aart de Vos, Århus

50% på eksportdokumenter udviklet af Håndværksrådet

Entre på museer og kunsthaller

Ved fremvisning af medlemskort giver  en række museer og kunsthaller fri entre, andre giver rabat:

ARoS
Bornholms Kunstmuseum
Brandts Klædefabrik
Charlottenborg Udstillingsbygning
CLAY keramikmuseum
Designmuseum Danmark (rabat)
Esbjerg Kunstmuseum
Glasmuseet i Ebeltoft
HEART museum
Holstebro Kunstmuseum
HUSET for Kunst og Design
J.F. Willumsens Museum
Kunst Centret Silkeborg Bad
KUNSTEN – Nordjyllands Kunstmuseum
Kunsthallen Nikolaj
Kunstmuseet i Tønder
Kunstnernes Sommerudstilling/Janus Bygningen
KØS
Louisiana
Museet på Koldinghus
Museum Krydsfelt Skive
Museum Sønderjylland – Kunstmuseet Brundlund Slot
Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderselv
Museum Vestsjælland (rabat)
Ribe Kunstmuseum
Sophienholm
Trapholt
Vejen Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum
Vendsyssel Kunstmuseum
Viborg Kunsthal
Æglageret i Holbæk
Århus Kunstbygning

Tak til alle samarbejdspartnere!

Kunstnerboliger

Som medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan du søge om ophold på følgende kunstnerboliger:

Kunstnerhuset Skandinavisk Forening, i Rom circoloscandinavo.it

Klitgården, Skagen
klitgaarden.dk

Gammelhave, Fyn
gammelhave.dk

Markeder for kunsthåndværk og design

Som medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan du deltage på:

Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads, der afholdes hvert år i august.
Markedet er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere & Designere siden 1983 og har udviklet sig til en stor og smuk begivenhed i hjertet af København.

Julemarkedet i Designmuseets have, er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere & Designere, i samarbejde med Designmuseum Danmark.
Markedet er ligesom Frue Plads udelukkende for foreningens medlemmer.

Kunsthåndværkermarkedet på Trapholt, der afholdes hvert år i pinsen. Markedet er som udgangspunkt for medlemmer af Danske Kunsthåndværkere. Derudover er der et antal gæstepladser, der frit kan søges, og som fordeles på baggrund af censur.

Keramikmarkedet på CLAY.
Afholdes i slutningen af august måned.
Der sendes bud til medlemmerne af Danske Kunsthåndværkere & Designere.
Der så kan ansøge om plads.
Pladserne udbydes kun blandt foreningens medlemmer.

Udstillingsrum

Som medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan du udstille i Officinet, foreningens udstillingslokale i Bredgade 66.

Læs mere om Officinet

Medlemsprofil

Formålet med medlemsprofilerne er at formidle medlemmernes arbejde overfor professionelle f.eks. gallerister, journalister, kuratorer og indkøbere.
Men selvfølgelig også de mange helt almindelige mennesker der kender os fra f.eks. Frue Plads og Officinet.

Medlemsprofilerne, er et sted hvor vi nyder godt af at være mange samlet på et sted, når man vil gå på opdagelse efter Kunsthåndværkere og Designere, giver medlemsprofilerne et godt overblik og filtreringsmuligheder, der hurtigt kan bringe den eller det frem man søger efter

Derved kan medlemsprofilen medvirke til at skaffe medlemmerne omtale, arbejdsopgaver og salg.

Pension

Som medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere nu kan spare op til pensionen og få forsikringer i PFA – nemt og til en fornuftig pris.

Hvis du ikke allerede har en pensionsordning gennem din arbejdsgiver, er det her en fin anledning til at komme i gang med at spare op til fremtiden og samtidig få forsikringer, der sikrer dig, hvis du bliver syg. Det kan også være, at du har en pension, men ønsker at spare mere op. Så længe du er medlem, har du adgang til tilbuddet.

Fleksibel opsparing med skattefradrag
Du vælger selv, hvor meget du vil spare op – dog skal du minimum indbetale 2.000 kr. om måneden, som både går til opsparing og forsikring. Du kan også vælge kun at spare op til pensionen, og så kan du komme i gang fra 1.000 kr. om måneden. Pensionsopsparingen investeres i markedsrente, hvilket vil sige, at du får det afkast markedet giver. Og PFA har leveret netop nogle af markedets bedste afkast.

Dine indbetalinger til pension er fradragsberettigede. Betaler du fx 40 % i skat, så koster det kun 600 kr. at indbetale 1.000 kr. Du skal altså ikke betale skat, når du indbetaler til pensionen. Når du går på pension, betaler du skat af udbetalingerne.

Tre vigtige forsikringer, hvis du bliver syg eller dør
Vælger du forsikringer, får du tre forsikringer, som kan give dig og dine nærmeste en udbetaling, hvis

– du mister evnen til arbejde (PFA Erhvervsevne)

– du får en kritisk sygdom (PFA Kritisk sygdom)

– du dør, inden du går på pension (PFA Liv)

Derudover kan du også vælge en sundhedsforsikring (PFA Helbredssikring) og forsikringer til dine børn, ægtefælle, registreret partner eller samlever.

Så nemt kommer du i gang
Ring til PFA på 39 17 60 19 og book en webrådgivning med en rådgiver. Til mødet får du oprettet ordningen, og du får hjælp til at tilpasse den. Mødet kan fx foregå hjemme i stuen eller på arbejdet, da du har rådgiveren med over telefonen og får vist dine muligheder på din computer – helt frem til kl. 20 mandag til torsdag og fredag til kl. 16.

Spørgsmål?
Du er naturligvis også velkommen til at ringe til PFA på 70 12 50 00, hvis du vil blot vil høre mere om det unikke medlemstilbud, inden du beslutter dig. Deres rådgivere sidder klar ved telefonerne mandag til torsdag mellem 8 og 17 og fredag fra kl. 8 til 16. Du kan også få mere at vide om ordningen. Læs mere

Aftalen mellem DKoD og  PFA træder i kraft 1. maj 2017 .

Politisk indflydelse

Som forening har vi mulighed for at få større indflydelse, end man kan få som enkeltperson.
Gennem foreningens mange år, har vi skaffet os indflydelse i vigtige kulturinstitutioner og vi er med i paraplyorganisationer hvor vi også kan påvirke, både i Danmark og internationalt.

DKoD er medlem af:
Dansk Kunstnerråd
Samrådet for ophavsret
World Crafts Counsil WCC
Nordic Network of Crafts Assiciations NNCA

DKoD har repræsentansskab i:
Danske Billedautorer/CopyDan
Designskolen Kolding DSKD
De Danske Kulturinstitutter
Statens Værksteder
CLAY
Kunsthal Nord

Kollegaer og lokale netværk

Medlemmer mødes officielt til arrangementer, markeder og årsmødet. Mange engagerer sig i udvalg.

Foreningen har 5 regionsgrupper:
Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland

Hver af grupperne har egne aktiviteter og traditioner at mødes om. Der er et stærkt fagligt fællesskab, hvor man gerne byder nye medlemmer velkommen.