Maiken

Berle

Butik / Værksted

Maiken Berle

Jægergårdsgade 79

8000 Århus C

Kontakt

Information

CV

Med sans for ”den lille detalje” arbejder jeg med små poetiske fortællinger med naturen som inspirationskilde.

Jeg dyrker skønheden i enkeltheden når jeg stiliserer og forenkler naturens fauna. Gennem denne forenkling opstår mine designs af florlette og feminine smykker.

Ved kombination af mine smykker, ønsker jeg at lade mine smykker ”snakke sammen” og på denne måde skabe eventyrlige fortællinger om eksempelvis: ”en dugvåd morgen”, ”en tur over engen”, ”glimt i mørket”, ”frostede mos under mine fødder”, ”i skovens dyb”, ”blomstrende forårsfornemmelser”, ”farvespil i natten”.

Jeg arbejder i sølv og guld og bruger gerne perler, diamanter og diverse ædelsten til at opnå den helt rette stemning for at understrege den fortælling jeg ønsker at skabe.

Med stor respekt for guldsmedehåndværket er alle mine smykker designet og udført af mig i mit lille butiksværksted i Jægergårdsgade i Århus.

Velkommen ind i mit univers!

Guldet jeg bruger til mine smykker er såkaldt ”bioguld” – dette er gammelt guld, der raffineres (renses) og genanvendes til produktion. Processen foregår i EU og overholder derved alle EU’s regler for miljø, arbejdsforhold, børnearbejde m.m.