Af Peder Rasmussen

Den irriterer mig, men jeg kan ikke få blikket fra den.
Jeg ved ikke engang, om jeg kan lide den – men jeg har da bemærket, hvor tydeligt, den stjæler fokus på Designmuseets nye udstilling af design og kunsthåndværk fra de sidste femten år. Jeg så den første gang på European Ceramic Context i 2010 og har ikke kunnet glemme den.

Hvorfor er det lige den, der falder i øjnene? En slunken, skråtstillet blank pølseform på tre fødder i farverne gul, guld og orange er selvfølgelig ikke et helt sædvanligt syn. Den er opmærksomhedskrævende som en adfærdsvanskelig teenager, og den kunne let afvises som rædselsfuld. Men den indfanger mig immervæk – den må have et eller andet…?

Måske er det noget med dens sanselighed, den måde, hvorpå formen svupper sig skråt opad med en påfaldende afslappethed. Gider den overhovedet? Blødheden – over de mærkeligt beslut- somme, traditionelle fødder, der minder om gamle køkkensager. Tradition ligefrem? Indslagene af påsatte cirkulære og koniske elementer skaber friktion til hovedformen og indgiver helheden en særegen årvågenhed. Den forekommer lyttende og afventende. Hemmelighedsfuld.

Intet virker tilfældigt, når det kommer til stykket, men der er stærkt modstridende faktorer i spil. Den lidt famlende organiske form – og så den vildt syntetiske gule. Gammelpot- temagerfødderne og så guld.

I romanen Tilværelsens ulidelige lethed taler Milan Kundera om menneskets evige behovsskisma: lethed versus tyngde. Når vi er i det ene, længes vi efter det andet. I Gult stående objekt synes disse faktorer at indgå i en slags overraskende symbiose. Man kan bestemt se den som let, men lige så hurtigt slå over i tyngde.

Er den humoristisk? Ikke det mindste – den er mere bare insisterende. Bliver jeg rørt? Bestemt ikke – men den har arbejdet sig ind på mig, den mystificerer, og jeg er efterhånden overbevist om, at den repræsenterer noget holdbart nyt.
Michael Geertsens værk er overvejende syntetisk. Ikke på nogen måde naturligt, ikke påfaldende taktilt – slet ikke keramikromantisk. Det er mere pop. Som Jeff Koons’ ballondyr er pop, som lady gaga er pop. Men også traditions- og historiebevidst. Geertsens keramikfigur taler i et intelligent og formbevidst sprog til en ny verden.

Han er en fin pottemager, det er sikkert og vist, men gider manden selv rode med udvikling af glasur? Ikke det der ligner – glasur køber man da færdigt! Og det kan ses. Der har været ingeniører og fabrikanter indover det materiale. Det er fabriks- agtigt cool, no nonsense og elegant.

Jeg er overbevist om, at Michael Geertsen med Gult stående objekt har skabt et ikonisk værk. Et radikalt stykke keramik, der fortæller lige så meget om den tid, den stammer fra, som tykke bøger – en ting der simpelthen indfanger en tidsånd.

Artiklen er gengivet fra tidsskriftet Kunstuff 2016
I forbindelse med Danske Kunsthåndværkere & Designeres 40 års jubilæum i 2016 har foreningen udgivet et særnummer af tidsskriftet Kunstuff. Tidsskriftet lukkede i 2009 efter at have været en betydningsfuld formidler af området gennem en lang årrække.

Pris: 40 kroner.

Kunstuff 2016 kan købes følgende steder:
Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat, Bredgade 66, Kbh
Designmuseum Danmark, Bredgade 68, Kbh
Designer Zoo, Vesterbrogade 137, Kbh
Dina Vejling-Dansk Kunsthåndværk, Brandts Passage 28, Odense
1+1 Tekstil, Grønnegade 41, Aarhus
Formuleret, Jægergårdsgade 78 kld, Aarhus
Glasmuseet, Ebeltoft
Clay – Dansk keramikmuseum

Kunstuff 2016 er realiseret med støtte af Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og 15. Juni Fonden.