Artikel / Viden

En nærmest umulig forandring

Kunsthistoriker og ph.d. Jorunn Veiteberg sætter Bente skjøttgaards værk "Hvid sky nr. 1509" på Piedestalen, og åbner samtidig for diskussionen om kunsthåndværkets udvikling og frigørelse.

Bente Skjøttgaard. Hvid sky nr. 1509. Stentøj og glasur, 2015. H 46 x dia 34 cm. Fotograf Ole Akhøj

Naturen har inspireret mange kunstnere – ikke mindst her i Skandinavien. I kunsthåndværket er det gerne kommet til udtryk som stiliserede mønstre eller organiske former.
At formidle oplevelser af bevægelige, lette skyer på himlen i et tungt og jordbundet materiale som ler, synes derimod som en temmelig umulig opgave. Ikke desto mindre har keramikeren Bente Skjøttgaard arbejdet med dette som et hovedmotiv i flere år. I Hvid sky nr. 1509 aner vi en kerne af stentøj, dels som
en mængde rundinger lavet af lerpølser, og dels som vertikale, brune stænger. Men mere end leret er det den matte og kridhvide glasur, som får lov til at spille hovedrollen: tyk og tæt vælter den sig udover det hele og ligner en skummende, sej masse.

Det er lykkedes Skjøttgaard at skabe en illusion af vægtløse former, som ligner skyer. Det er godt lavet og peger mod den centrale placering, som kundskab om materialer og teknikker har i kunsthåndværket. Hvid sky nr. 1509 handler således om en nærmest umulig forvandling, som man med brug af ler og glasur kan få til at ske. Det handler om at give os en stimulerende og sanselig oplevelse gennem et sprog, som er forankret i materiale og proces.


Traditionelt har kunsthåndværk også haft en brugsfunktion, men i stigende grad har samtidens kunsthåndværkere frigjort sig fra forventningen om at lave smukke og nyttige ting. Den udvikling burde det være vigtig at dokumentere for museer, som samler denne type genstande. Hvorfor er dette sket? Hvorfor vil kunstnerne hellere skabe objekter, som vi skal reflektere over end ting, vi skal bruge?


Er det andre værdier som er vigtige nu, end de som var gældende før?
En kvalitet jeg vil fremhæve i dette værk, er humoren. Kombinationen af keramik og skyer er ulogisk, og i det ligger en komisk effekt, som er typisk for det absurde. Når vi i daglig tale stempler noget som absurd, mener vi gerne noget latterligt. Men der findes også en dybere klangbund under det absurde. ”Ude af harmoni med det fornuftige eller hensigtsmæssige,” lyder den leksikalske definition. I kunst og filosofi er absurdismen gerne knyttet til en opfattelse af mangel på mening, og at der ikke findes noget fast at tro på. Med en absurd indstilling til tilværelsen bliver det vanskeligt at tage selvhøjtidelige positioner alvorlig, og måske kan hele Skjøttgaards skyprojektet dybest set tolkes som en undersøgelse af, hvad som er målet og meningen med keramikken og kunsthåndværket.

Artiklen er gengivet fra tidsskriftet Kunstuff 2016

I forbindelse med Danske Kunsthåndværkere & Designeres 40 års jubilæum i 2016 har foreningen udgivet et særnummer af tidsskriftet Kunstuff. Tidsskriftet lukkede i 2009 efter at have været en betydningsfuld formidler af området gennem en lang årrække.

Pris: 40 kroner.

Kunstuff 2016 kan købes følgende steder:
Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat, Bredgade 66, Kbh
Designmuseum Danmark, Bredgade 68, Kbh
Designer Zoo, Vesterbrogade 137, Kbh
Dina Vejling-Dansk Kunsthåndværk,
Brandts Passage 28, Odense
1+1 Tekstil, Grønnegade 41, Aarhus
Formuleret, Jægergårdsgade 78 kld, Aarhus
Glasmuseet, Ebeltoft
Clay – Dansk keramikmuseum, Middelfart

Kunstuff 2016 er realiseret med støtte af Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og 15. Juni Fonden.