Event

Stolens dag

Tag din bedste, smukkeste eller mest mærkværdige stol med og bliv klogere på dens tilblivelse, materiale og værdi, når eksperterne fortæller. Museerne i Tønder afholder ’Stolens Dag' lørdag den 30. september 2017 kl. 10 – 17.

En klassiker af Hans J. Wegner. PP Møbler.

Som vanligt er entréen gratis, hvis man medbringer en stol til vurderingen, der finder sted i Pumpehuset fra kl. 11 – 13 hos ekspertpanelet bestående af Thomas Lembourn fra lauritz.com, Peter Tholstrup fra Bruun Rasmussen og Marianne Wegner fra Wegners Tegnestue I/S.
Tag din bedste, smukkeste eller mest mærkværdige stol med og bliv klogere på dens tilblivelse, materiale og værdi, når eksperterne fortæller. Der er indlevering fra kl. 10 – 12.30.

Efter vurderingen kan man se Museets udstillinger og evt. få stillet sin sult i Museumscaféen, der tilbyder Buffet + kaffe m. kage til 150 kr.

Fra kl. 14.30 – 16 holder eksperterne hver deres 30 minutters foredrag i Pumpehuset, i år under temaet ’Japan’: Thomas Lembourn ”Møbelformgiverne Thorvald Bindesbøll og Johan Rohdes interesse for det japanske”, Peter Tholstrup: ”Finns Juhls Japansofa” og Marianne Wegner: ”Wegners interesse for japansk brugskunst og japanernes interesse for Wegner”.

På dagen vil man desuden kunne se møbeldesigner Helle Damkjærs helt usædvanlige organiske træstol, der er fremstillet i Japan, samt objekter i glas fremstillet af Marianne Wegner.

Læs mere