Udstilling

Venterum

Keramiker Kirsten Holm Nielsen, papirkunstner Jette Nørregaard og tekstilkunstner Birgit Daa Birkkjær udfordrer hinanden i fælles udstillingsprojekt: Venterum.
Officinet fra den 9-24. september 2017. Fernisering den 8. september kl. 16. Der vil være 3x artist talks i løbet af udstillingsperioden.

I udstillingen Venterum får publikum en sanselig oplevelse af kunstnernes definition på et Venterum, inspireret af det gamle apotekerrum, som Officinet oprindeligt blev bygget til og fortsat tager navn fra.

Officinet er placeret i det gamle Frederiks Hospital i København med Designmuseum Danmark som nærmeste nabo. Navnet Officinet stammer fra 1700-tallet, hvor lokalet blev brugt som apotek i Frederiks Hospital. Officin kommer af latin og betyder ”værksted”, og det var det lokale, hvor lægemidlerne blev udleveret til kunderne.

I udstillingen defineres Venterum som et rum, hvor man befinder sig i en særlig tilstand afhængigt af, hvad man venter på. Inspirationen til udstillingen er både det fysiske og det psykiske rum. Det er de ventendes tanker og forventninger – blandingen af håb om helbredelse og frygten for sygdom og død – der dengang som nu giver en atmosfære af ro og andægtighed.

I udstillingen vil der være værker inspireret af de fysiske ting, man tidligere kunne finde i et apoteker-venterum, ’Apotekerkrukker’, urter, redskaber, men der vil også indgå værker, der symboliserer venterum i mere overført betydning – med inspirationer som kokoner, mumier, drømme – en venten på at komme fra en tilstand til en anden….

 

Fernisering

Der er fernisering d. 8 september kl. 16 hvor kok William Milsted fra Restaurent ‘Baglokalet’ serverer mixturer og mundgodt.
Der vil være musikalske indslag af musiker og sanger Nana Schwartzlose.
Artist Talks:

Lørdag d.  9. september kl. 14: Skulpturel keramiker Kirsten Holm Nielsen / www.khnielsen.dk

Lørdag d. 16. september kl. 14: Textilkunstner Birgit Daa Birkkjær / www.birgit-daa-birkkjaer.dk

Lørdag d. 23. september kl. 14: Papirkunstner Jette Nørregaard / www.gallerinorregaard.dk

 

Udstillingen passes på skift af kunstnerne: Åbningstider: 9. – 24. september dagligt kl. 12 – 16

Officinet, Danske Kunsthåndværkere & Designeres projektrum, Bredgade 66, 1260 København K

Forstå papirets kvaliteter.

Læs artikel af billedkunstner og forfatter Anne Vilsbøll