Markeder

Illustrator indfanger markedsstemning

Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads har i år fået nyt grafisk udtryk i samarbejde med grafikerne JE:SU og illustrator Jan Oksbøl Callesen. Markedets helt særlige stemning er indfanget på fineste vis i de skæve streger.

Illustration: Jan Oxbøl Callesen. Grafik: JE:SU

Gå på opdagelse i plakaten og find figurer, personer og arkitektoniske elementer fra markedet og pladsen.

Ved at samarbejde med en illustrator håber vi i højere grad at kunne formidle den helt særlige stemning, der er på markedet.” Fortæller arbejdsgruppen bag markedet. Markedet er ikke kun en salgsplatform, men også en begivenhed, hvor dansk kunsthåndværk og design formidles via det personlige møde mellem udøver og publikum.

Illustrator Jan Oksbøl Callesen fortæller historier med sine sjove, skæve og kantede figurer. Han har modtaget præmiering fra Statens Kunstfond for børnebogen Hr. Løve og Æbletyven.

I forbindelse med markedet laves et oplag af Kunsthåndværkermarkedets plakat, der kan købes i informationsstanden på markedet.

Markedet på Frue Plads finder i år sted fra den 10.-12. august 2017.

Læs mere