Design talk

Artist talk: ingen ved hvor det ender

Romanforfatter og formand for Dansk Forfatterforening Jakob Vedelsby i samtale med Frans Peter Valbjørn Knudsen om udstillingen i Officinet og Frans Peters kunst.

Jakob Vedelsby

Frans Peter Valbjørn Knudsen udstiller i Officinet under titlen “Fortællinger fra Vildnisset – om at fortabe sig og finde tråden igen.” Centralt i Frans Peters virke står hans brug af titler og fragmenterede tekststykker. Teksterne smelter sammen med objektet og anslår undertoner til oplevelsen af værket.

Frans Peter fortæller: “Jeg kan bedst beskrive mine værker som Materialiserede Haiku-digte.”

Samtalerne finder sted lørdag den 1. april fra kl. 16-18 i Officinet. Gratis adgang.

Læs mere om udstillingen